Typografi
Opgavebeskrivelse:
Jeg var ikke med på studieturen til Hamborg, men jeg skulle lave den samme opgave hjemme i Odense. Jeg valgte at lave opgaven sammen med Laura, da hun heller ikke skulle med på studieturen. Vi skulle finde tre unikke eksempler på typografi, der ikke fungerer i samspil med budskabet, virksomheden eller af en tredje grund.
Vi gik en tur i Odense og fandt tre steder, hvor jeg ville lave typografien på deres facade om.
I.E. ANDERSEN
Her har vi valgt at ændre facaden, da butikkens meget lille facade indeholder 2 forskellige skrifttyper og hele 3 forskellige farver på skriften, hvilket fremstår meget forvirrende, og uden rød tråd. Når vi snakker typografi, snakker vi også hierarki. Butikken har godt nok størrelsesforhold mellem butiksnavn og deres konceptbeskrivelse, men i og med at “Odense stempelservice” fungerer som en form for underoverskrift, har vi valgt at lave om i positioneringen, så det vigtigste, som er butiksnavnet, også står øverst. Derudover har vi valgt at holde os til de blå farver, da det er en del af butikkens tydelige brand, og så har vi valgt at køre en rød tråd ved at vælge at køre guldskriften videre fra butiksvinduerne, og ud på facaden også.


Cafe Kongensgade
Hos Cafe Kongensgade bliver man mødt af en meget kedelig facade uden alt for meget personlighed, hvor især cafeens navn fremstår utrolig utydeligt. O’et i Kongensgade har de valgt at gøre til et hjerte, hvilket giver facaden en lille smule personlighed, men da hjertet bare er en tynd stregtegning i en meget lys farve, bliver det svært at tyde. Gestalt princippet, closure, indgår, da vi som mennesker helt automatisk udfylder hullet, og derfor giver motivet mening, men i denne forbindelse forstyrrer det øjet, fordi man tror det er en fejl. Dette har vi derfor valgt at lave om til et udfyldt hjerte, som passer i farven til resten af bogstaverne. Facaden fremstår meget neutral, hvilket vi tror de har valgt helt bevidst, da selve cafeen laver mad som fremstår meget luksuriøst og lækkert. Når produkter er luksuriøse, bliver de ofte også brandet med mørke og neutrale farver, da det skal fremstå mystisk.


Nail’it by Jasmin
Hos Nail’it bliver man mødt af en glasfacade, som umiddelbart ser den rigtig overskuelig ud, men når man kigger nærmere, er det svært at forstå betydningen bag dobbeltskriften, da begge skrifter udvisker hinanden og den hierarkiske regel. Derudover er der 3 forskellige skrifttyper. Vores bud på en forbedring er at gøre det mere enkelt, men at vælge en skrifttype, som er mere robust, så man har mulighed for at se hvad der står, når det er en glasfacade.


Foto opgave



Reflektion opgave
Jeg har været på besøg hos Albert Contemporary, som er et lille galleri inde i Brandts Passage i Odense. Grunden til at jeg tog derind, er fordi Brandts er Odenses hjerte for kreativitet. Her er der spækket med historie, i de gamle bygninger, de kreative cafeer, Brandts museum, og eventsteder. Det er et sted jeg finder meget inspiration, og godt kan lide at komme. Hos Albert Contemporary skifter de udstillingen hver 5. uge. Lige nu har de en udstilling fra Kasper Hermann, som har lavet sine værker i epoxy. Dette bidrager til at hans værker får et glansfuldt look hvor farverne får lov at smelte sammen og leve deres eget liv. Det gør, at der kommer en vis dybde i billedet, fordi lyset også får lov at være en medspiller til at skabe billedets fremtræden. Af person tiltaler de mere neutrale farver som brun, sort og hvid, mig mest, men hver gang jeg træder ind i dette lille galleri bliver jeg vildt inspireret til hvad farver kan, rent udtryksmæssigt.


