Tone of Voice

Workshop – Tone of Voice


Hvad er Tone of Voice?

Tone of Voice beskriver den måde, man kommunikerer et budskab eller et produkt på til en bestemt målgruppe. Ved at anvende en målrettet kommunikationsform øger man sandsynligheden for at fange modtagerens interesse og skabe genkendelighed omkring brandet.

Projektbeskrivelse

I denne workshop arbejdede vi med udvikling af en Tone of Voice med udgangspunkt i følgende case:

Heavy metal er kendt for sin rå, intense og mørke æstetik. Opgaven lød på at udvikle en Tone of Voice til en ny kollektion af heavy metal-inspirerede sko målrettet Hello Kitty-fans. Vi skulle tage udgangspunkt i et vedhæftet inspirationsbillede, men havde frihed til at træffe kreative valg i processen.

Vores koncept fik navnet “Black Kitty” og byggede på kontrasten mellem det nuttede og det mørke. I stedet for at nedtone forskellene mellem de to universer valgte vi at forstærke dem. Resultatet blev en limited edition sko, der kombinerer kawaii-æstetik med et sort og mere rebelsk udtryk.

Statementet “NOT ALL KITTIES ARE CUTE” blev centralt i vores koncept og fungerede som både visuelt og sprogligt omdrejningspunkt.

Proces

Vi startede med at analysere de to æstetiske universer:

– Heavy metal: mørk, intens, oprørsk

– Hello Kitty: cute, nostalgisk, feminin

Kontrasten mellem disse dannede grundlaget for hele konceptet og vores videre arbejde med identitet og kommunikation.

Pop-up shop som strategisk greb

For at lancere skoen udviklede vi idéen om en eksklusiv pop-up shop. Her skulle skoen placeres i centrum af rummet, eksempelvis på et podium, så den allerede fra første øjeblik skabte opmærksomhed og nysgerrighed.

Pop-up shoppen fungerede ikke kun som salgskanal, men som en del af selve konceptet og brandoplevelsen. Vi arbejdede med følgende strategiske overvejelser:

– Pop-up shops eksisterer kun i en begrænset periode, hvilket skaber urgency og FOMO (fear of missing out).

– Den tidsbegrænsede tilgængelighed kan øge købelysten, da kunderne oplever, at det er en “én-gangs mulighed”.

– En fysisk pop-up shop målrettet Hello Kitty-fans ville i sig selv tiltrække den rette niche, da universet og æstetikken fungerer som filter for målgruppen.

Vi vurderede, at denne form for eksklusiv lancering understøttede både produktets identitet og den Tone of Voice, vi udviklede nemlig en kombination af legende energi og eksklusivitet.

Målgruppe og persona

For at kunne udvikle en troværdig Tone of Voice arbejdede vi målrettet med målgruppeforståelse. Vi definerede den primære målgruppe som 14–20-årige Hello Kitty-fans, der ønsker at udtrykke individualitet gennem stil.

For at konkretisere målgruppen udviklede vi personaen:

Navn: Mia

Alder: 17 år

Interesser: Stor Hello Kitty-fan, følger fandom-konti på TikTok og Instagram

Behov:

– Hun leder efter en unik tøjstil, som kan adskille hende fra resten af fanbasen.

– Udtrykke sig selv gennem tøjstil

– Ekspandere sin Hello Kitty samling

Arbejdet med personaen hjalp os med at træffe mere præcise valg i forhold til sprog og tone.

Tone of Voice-udvikling

Da workshoppen havde fokus på Tone of Voice, arbejdede vi struktureret med at definere brandets sproglige identitet:

Character: Playful & Professional

Tone: Direct

Language: Simple & Fun

Purpose: Inform & Sell

Vi udviklede SoMe-eksempler, influencer-content og pop-up-lanceringstekster, hvor sproget understøtter følelsen af eksklusivitet og identitet.

Brugen af emojis og korte, energiske sætninger var et bevidst valg for at matche den digitale kommunikation, som personaen møder dagligt på TikTok og Instagram.

Mine refleksioner fra denne workshop:

Denne workshop har givet mig en langt større forståelse for, hvad Tone of Voice egentlig indebærer i praksis.

Jeg har lært, at Tone of Voice ikke kun handler om ordvalg, men om:

– Målgruppeforståelse

– Brandidentitet

– Platformstilpasning

– Konsistens i kommunikationen

Jeg blev særligt opmærksom på, hvor vigtigt det er, at sproget understøtter konceptet. Hvis vi havde valgt en for mørk og aggressiv tone, ville vi risikere at fremmedgøre Hello Kitty-fans. Omvendt ville en for nuttet tone underminere heavy metal-elementet. Balancen mellem de to udtryk var derfor afgørende.

Workshoppen har styrket min forståelse for branding som strategisk disciplin og ikke kun som visuel formgivning. Som kommende multimediedesigner har det givet mig en større bevidsthed om, hvordan tekst, identitet og visuel stil hænger sammen.